Kanaliseringsgrad i Danmark: hvordan tallet faldt fra 90% til 72%

Et tal der definerer, om reguleringen virker

Da H2 Gambling Capital i oktober 2026 reviderede sit estimat for Danmark, faldt det tal, jeg havde brugt i fem år, fra omkring 90% til 72% på en eftermiddag. Det var ikke en lille justering. Det var en omskrivning af, hvordan vi forstår det danske spilmarked. Hvis tallet er rigtigt, har næsten tre ud af ti kroner, danskerne spiller for online, søgt vej til sites uden for det licenserede marked.

Kanaliseringsgraden er det enkelte tal, der bedst opsummerer, om reguleringen leverer det, den lovede ved liberaliseringen i 2012. Danmark blev internationalt fremhævet som en succescase, fordi den lovlige andel længe lå over 90% — bedre end de fleste europæiske markeder. Det tal var en del af identiteten for den danske model og blev kopieret i Sverige og diskuteret i Tyskland. Når det falder så markant, er det værd at forstå hvorfor.

Hvad kanaliseringsgrad egentlig måler

Kanaliseringsgrad er den procentdel af det samlede online-spil i et land, der foregår hos licenserede operatører. Hvis tallet er 100%, har alle danskere spillet kun på dansk-licenserede sites — der findes intet illegalt marked at tale om. Hvis tallet er 0%, foregår alt spil på sites uden for landets jurisdiktion. I praksis ligger ingen lande i nærheden af 100, og kun få under 50.

Det tricky ved at måle tallet er, at det illegale marked per definition ikke selv indberetter omsætning. Estimaterne baseres på en blanding af trafikanalyse, bankoverførsler til kendte payment-processors hos ulicenserede operatører, kortafvisningsdata fra danske banker, og spørgeskemaundersøgelser om danskernes spilvaner. Det er metodisk svært, og det er derfor, et seriøst analysebureau som H2 Gambling Capital kan revidere et tidligere estimat så drastisk.

For at have et plausibilitetscheck: Spillemyndighedens egen årsrapport opgjorde, at 91% af webtrafikken fra danske spillere gik til licenserede sites i 2024. Trafik er ikke det samme som omsætning — en lille gruppe storsatsende spillere på et ulicenseret site kan repræsentere mere omsætning end mange små indsatser hos en licenseret operatør. Det forklarer en del af gabet mellem trafiktallet og det reviderede kanaliseringstal.

Hvordan tallet udviklede sig før revisionen

Lad mig give jer den historiske kurve, så det reviderede tal kan ses i kontekst. Ved liberaliseringen i 2012 var kanaliseringsgraden estimeret til 65–75%, fordi mange danske spillere allerede havde konti hos udenlandske operatører fra de år, hvor den lovlige adgang i Danmark var begrænset. Det var præcis det problem, liberaliseringen skulle løse.

Over de første år af den åbnede model steg tallet hurtigt. Spillemyndighedens egne data, som understøtter trafikbilledet, viste, at i 2024 antoges 11,5% af online spil på kasino og væddemål at foregå uden for det lovlige marked. Det giver en kanaliseringsgrad på cirka 88,5% — som lagde sig stabilt over en længere periode mellem 87 og 91% afhængigt af måleopgørelse. Det er det tal, der i mange år blev brugt som internationalt benchmark.

H2 Gambling Capitals nye estimat omkring 72% er altså ikke en gradvis udvikling, men et ret skarpt brud med den eksisterende forståelse. Det reflekterer enten en hurtig forværring i 2024–2026, en metodisk justering, eller begge dele. Realistisk er det begge dele: nye dataindgange — særligt på krypto-betalinger og social media-trafik til ulicenserede operatører — har afdækket et større illegalt marked, end de tidligere modeller fangede.

Hvad skete der i 2024 og 2026

Den vækst, det illegale marked har oplevet de seneste to år, har overrasket selv den kliniske side af branchen. Thomas Marcussen, klinikleder på Forskningsklinikken for Ludomani ved Aarhus Universitet, formulerede det således i et interview om revisionen: det overrasker mig virkelig meget, det må jeg sige; så markant en stigning havde jeg ikke set komme. Det er en specialist, der har fulgt området i over et årti, og som beskriver et skifte, han ikke har modeller for.

Han har også beskrevet konsekvensen mere drastisk: der bliver spillet som ind i helvede. Det er ikke akademisk sprog, men det er heller ikke et tomt udsagn — Forskningsklinikken ser præcis de patienter, der hovedsageligt spiller på de ulicenserede sites, fordi det er der, hastigheden og de risikable spilformater findes uden samme regulering.

Danskerne spiller nu for over to milliarder kroner årligt på ulicenserede sites. Det er et beløb, der svarer til mere end halvdelen af onlinekasinoets samlede licenserede BSI på 3 529 mio. kr. i 2024. Hvis det skulle have været spillet på det lovlige marked, ville det give 400+ millioner kr ekstra i statskasse alene fra spilafgiften.

Årsagerne — og hvorfor branchen og regulator er uenige

Her bliver det interessant, fordi der ikke er enighed om diagnosen. Branchen — repræsenteret af både danske og internationale operatørforeninger — peger på tre årsager. Den første er afgiftssatsen på 20% af bruttospilleindtægten, der gør den danske licens dyrere at drive end Sveriges 18% og betydeligt billigere end Hollands 29%, men presset alligevel er steget de seneste år, fordi marginerne i branchen generelt er smallere. Den anden er markedsføringsrestriktioner, der er strammet markant siden 2020 og gør det vanskeligt for licenserede operatører at konkurrere om opmærksomhed mod ulicenserede sites, der opererer uden tilsvarende begrænsninger. Den tredje er bonusrestriktioner, der gør de lovlige tilbud mindre attraktive på papiret.

Gustaf Hoffstedt fra BOS er den, der har formuleret synspunktet skarpest: Danmark bør være mere opmærksom på, hvordan man skaber et attraktivt lovligt licenseret marked end på at indføre tiltag, der vil skræmme flere forbrugere væk. Det er en branchevinkel, og den skal læses som sådan. Men kerneargumentet — at strammere regulering kan have utilsigtet kanaliseringseffekt — er empirisk understøttet i andre europæiske markeder, hvor strammere regler er fulgt af voksende illegale segmenter.

Spillemyndigheden og Skatteministeriet ser anderledes på det. Deres position er, at det illegale markeds vækst i højere grad afspejler bredere globale tendenser — særligt fremvæksten af krypto-baserede sites og social media-marketing for ulicenserede operatører — og at svaret bør være håndhævelse og forbrugeroplysning, ikke afgiftsreduktion. Begge sider har valide pointer, og resultatet bliver sandsynligvis en politisk forhandling i 2026.

Hvad det betyder for dig som spiller

For den enkelte spiller har et faldende kanaliseringstal to konkrete implikationer. Den første er, at sandsynligheden for at falde over et ulicenseret site i en almindelig søgning er steget. Når 28% af onlinemarkedet er på den anden side af licens-grænsen, er ulicenserede sites en større andel af det, du møder via søgemaskiner, sociale medier og affiliate-anbefalinger. Det gør dit eget licens-tjek vigtigere, ikke mindre.

Den anden er, at ROFUS-systemets effektivitet undermineres. Folk, der har udelukket sig på det lovlige marked, ender på sites, hvor ROFUS ikke virker — og det er præcis dem, systemet skulle beskytte. Det skæver tallene for, hvordan vi vurderer ansvarligt spil-indsatsen i Danmark, og det er det, behandlingssektoren er bekymret for. En oversigt over forskellene mellem de to markedstyper finder du i artiklen om dansk licens vs udenlandsk casino.

Den lange linje er, at kanaliseringsgrad ikke bare er et regulatorisk nøgletal. Det er et folkesundhedsmål. Det fortæller, hvor mange spillere der står inden for det forbrugerværn, samfundet har bygget. Når tallet falder fra 90 til 72, er det 18% af spillerne, der ikke længere er dækket. Det er ikke en statistik, det er en politisk udfordring.

Skrevet af teamet hos "Spilleguide Dk".